GRILLET HOTDOG

Personer: 4
Metode: Cirkulær / Direkte
Temperatur: Medium / Lav

  • 8 gode grillpølser
  • 16 skiver bacon

Pølsebrød: 16 stk.

  • 1 ¼ dl. vand
  • 1 ¼ dl. mælk
  • 45 gr. sukker
  • 5 gr. salt
  • 1 æg
  • 50 gr. gær
  • 100 gr. bagemargarine
  • 500 gr. hvedemel

Agurkesalat:

  • 1 agurk
  • 1 dl. eddike
  • 1 dl. sukker
  • salt og evt. lidt peber

Bløde løg:

  • 2 alm. løg
  • 2 rødløg
  • 1 spsk. HP sauce
  • 1 spsk. Engelsk sauce
  • lidt sukker
  • salt & peber

Ketchup:

  • 2 dl. ketchup
  • 1 tsk. chillisauce
  • 1 rødløg
  • ½ stort æble

Du får også brug for en pizzasten.

Fremgangsmåde:

Pølsebrød:

Det hele æltes sammen i ca. 10 min på røremaskinen. Hæver 15 min. under klæde, del dejen ud i 16 boller og rul dem ud til lange ”pølser” med samme længde som bredden på en alubakke (den korte led). Smør to alubakker med lidt smør og fordel de 8 dejstykker i hver bakke. Læg plastik over formene (gerne en frysepose der er klippet op) og et viskestykke, lad brødene hæve i 1 time. Pensel brødene med lidt æggeblomme blandet med lidt vand og bag dem på grillen på pizzasten og ca. 200 grader, læg briketterne til cirkulær optænding, i ca. 20 min og hold øje med dem.

Agurkesalat:

Kog eddike og sukker op, og lad det køle helt af. Skær agurken i tynde skiver og drys med lidt groft salt, pres vandet fra og lig dem i den kolde lage, smag evt. lidt til med peber.

Bløde løg:

Skær løgne ud i halve ringe, sauter dem af i lidt smør i en alubakke på grillen pas på, det må ikke få for hård varme, tilsæt sukker, HP sauce, Engelsk sauce og lidt salt og peber lad det simre lidt til løgne er bløde.

Ketchup:

Hak æble og løg fint og vend det i ketchuppen, smag til med lidt af din favorit chillisauce.

Er man ikke til chili kan man evt. rive lidt peberrod i.

Pølserne:

Rul 2 skiver bacon stramt om hver pølse og grill dem længe ved lavere varme sådan at baconen får farve, men sådan at pølsen ikke springer.

Server gerne hotdogs med en god stærk sennep også, for at give lidt balance.