Optænding med grillstarter

Den absolut bedste måde at optænde din kuglegrill på er ved at bruge en grillstarter. Fyld grillstarteren med Nature® briketter, stil herefter grillstarteren oven på 2-3 tændte Nature® optændingsblokke på kulristen i grillen.

Efter ca. 30 minutter, når briketterne øverst i grillstarteren gløder, og briketterne er grålige i overfladen, fordeles briketterne jævnt over kulristen, hvis der skal grilles efter den direkte stegemetode, eller placeres på hver side af kulristen, hvis der skal grilles efter den indirekte stegemetode.

Optænding uden grillstarter

Den ønskede mængde af grillbriketter anbringes i pyramideform på kulristen. 2-3 optændingsblokke anbringes mellem briketterne og antændes.

Briketterne er klar til brug, når der ingen flammer er, og briketterne er grålige i overfladen. Det tager ca. 30 minutter.