GRILLET FLADBRØD

Grillet fladbrød er meget nemmere at lave end du tror! Samtidig er det en fantastisk måde at få frisk, varmt, brød til dine sommermiddage - og det gør det bare mere autentisk med den grillede smag.

INGREDIENSER TIL 4 STORE FLADBRØD

600 g. mel
1 tsk salt
20 g gær
250 ml varmt vand
0,5 dl. ekstra jomfru olivenolie, plus mere til pensling
4 fed hvidløg, hakket (kan undværes eller erstattes med oliven)
En stor kvist rosmarin og persille, hakket
Flagesalt til at drysse med

 

 

FREMGANGSMÅDE

I en stor skål blandes mel og salt sammen.
Opløs gæren i det varme vand og tilsæt olie.
Bland dernæst med melblandingen. 


Ælt godt sammen, på en let melet overflade, indtil dejen er blød og glat.
Tager ca. 6-8 min. Drys med mel hvis det er klæbrigt.

Placer den æltede dej til en let olieret skål. Dæk skålen til med et rent håndklæde eller viskestykke, og lad den hvile i 30-60 minutter.

Du kan nu begynde at forvarme din grill.

Del dejen i 4 lige store stykker med olierede hænder.
Smør/pensel hvert dejstykke med olie og drys den hakkede hvidløg på overfladen.
Sørg for, at dejen er dækket af olie på begge sider!

Når grillen er klar, placer dejstykkerne på en ren grillrist med hvidløgssiden opad. De kan miste formen en smule, men det er kun charmerende de er en smule uperfekte!

Grill hver side i 3-4 minutter. Vær’ særligt opmærksom på at bunden er gylden, og ikke brænder på.

Når brødet er grillet færdigt, dryp med en smule olivenolie og drys med flagesalt og friske urter.

Nyd varm eller ved stuetemperatur, og dyp i hummus eller pesto. Mmmmm mmmm mmmm!