DEN GRILLEDE KØDKÆMPE

Personer: 8 personer
Metode: Indirekte
Temperatur: Medium

Ingredienser

8 personer (2,5 kg færdig steg)

  • 1 stk. Svinemørbrad ca. 500 gr.
  • 3 pk. Bacon i skiver á 150 gr.
  • 500 gr. hakket kalv og flæsk
  • 400 gr. Pulled Beef (køb den gerne færdiglavet)
  • 1 æg
  • 100 gr. mel
  • 100 gr. hakket løg
  • 1,5 dl cola
  • salt og peber
  • 1 rød peber
  • 100 gr. soltørret tomat
  • 1,5 dl. BBQ sauce

Hvis du har brug for at se metoden step by step så kig forbi vores facebookside hvor der ligger flere fotos af Kødkæmpens tilblivelse.

Fremgangsmåde

Grill mørbraden af så den får farve, dette tager et par min på hver side. Grill peberfrugten af så den bliver godt sort og lig den i en frysepose og lad den ligge der i ca. 10 min, pak den ud og pil skindet af den.

Lav en ”frikadellefars” med det hakket kalv og flæsk, mel, æg, cola, løg og salt og peber.

Lig et stort stykke husholdnings film ud gerne flere ved siden af hinanden, sådan at baconen kan være på, flet så de 3 pakker bacon, fordel farsen ud på, pensel med halvdelen af BBQ saucen, lig peberfrugt, soltørret tomat og Pulled beef på og slut af med mørbraden, rul nu det hele sammen sådan at der er bacon hele vejen rundt, og stram filmen til. Lig Kødkæmpen på køl et par timer.

Start grillen op til indirekte varme og med en grilltemperatur på 180 grader. Pak Kødkæmpen ud af filmen og lig den på en smurt grill bakke eller alubakke med samlingen nederst. Stil den på grillen i 60 min pensel med BBQ saucen og giv den 15 min mere, pensel igen, og giv den de sidste 15 min eller til kødet har en kernetemperatur på 70 grader.

Serveres med hvad man lyster, indholdet i ”Kæmpen” kan variere alt efter hvad man nu har i køleskabet.